Asus' nye Transformer Book er supertynd

edbpriser.dk 08-01-46388 08:26

Computex messen i Taiwan løber af stablen i disse dage, og Asus har åbnet ballet med at præsentere en lille lækker sag: Asus Transformer Book T300 Chi.

"Verdens tyndeste 12,5" aftagelige tablet"

Sådan blev Asus Transformer Book T300 Chi beskrevet af Asus, fortæller Engadget, og med valget af så specifik en niche i tablet-markedet, har Asus jo nok ret i deres påstand.

Læs også: Windows 9 klar allerede i april 2015 og bliver måske gratis

Uanset salgssnak er Asus Transformer Book T300 Chi en imponerende tynd tablet på kun 7,3 mm - iPad Air er 7,5 mm med sin 9,7 tommer skærm.

Og når Asus Transformer Book T300 Chi er sat sammen med det tilhørende tastatur måler den stadig kun 14,3 mm i sammenklappet tilstand.

Asus Transformer Book T300 Chi. Foto: CNET
Asus Transformer Book T300 Chi og tastatur vist frem på Computex. Foto: CNET .

Høj opløsning og næste-generation Intel processor

Trods den yderst tynde profil har Asus udstyret Transformer Book T300 Chi med højopløst skærm på 2560 x 1440 pixels, og så kommer den med en endnu ikke navngiven næste-generation Intel processor.

Asus Transformer Book T300 Chi bliver herudover en Windows 8 tablet med indbygget 4G/LTE modem til at sørge for den hurtige netforbindelse.

Læs også: Det siger eksperterne: Så god er Surface Pro 3

Asus var desværre ikke klar til at oplyse hverken pris eller lanceringsdato, så det må vi vente i spænding på.