ASUS' nye ZENBOOKS får Gorilla Glass 3 overflade

edbpriser.dk 06-09-2013 14:57

ASUS ZENBOOK UX301 og ZENBOOK UX302 kommer de to nye Ultrabooks til at hedde, og det bliver et par imponerende kraftkarle både indeni og udenpå.

Se bedste pris på ASUS ZENBOOK UX301 her.

Begge Ultrabooks bliver udstyret med Cornings nye Gorilla Glass 3, der er lige så tyndt som sin forgænger men op til tre gange stærkere takket være den såkaldte Native Damage Resistance (NDR) teknologi.

Samme NDR teknologi skulle også gøre eventuelle ridser 40 procent mindre synlige, hvis det alligevel lykkes at lave en ridse i det superhårde Gorilla Glass.

Læs også: Find en let og udholdende bærbar til skolestart

Under glasoverfladen vil man stadig kunne nyde ASUS' kendte spundne metaloverflade, der har været med til at gøre deres ZENBOOKS så populære, og som denne gang kommer i to nye farver kaldet Moonstone White og Sapphire Blue.

ASUS ZENBOOK UX301 og UX302 i Moonstone White og Sapphire Blue
ASUS ZENBOOK UX301 og UX302 i Moonstone White og Sapphire Blue.

Vælg mellem disse stærke specs på ASUS ZENBOOK UX301 og UX302

Begge Ultrabooks vil have en skærm på 13,3 tommer med en opløsning på enten 1920 x 1080 Full HD eller 2560 x 1440 WQHD. Displaytypen er IPS og betragtningsvinklen bliver 178 grader.

På processorfronten vil man kunne vælge mellem en Intel fjerde generations Haswell processor eller en high-end dual-core Core i7-4558U.

Til at afvikle grafik kan man enten vælge Intels nye Iris grafikchip eller NVIDIA's GeForce GT 730M GPU.

Muligheden for at vælge en 512 GB RAID0 SSD harddisk vil også blive tilbudt af ASUS.

Læs også: LG kommer med 21:9 UltraWide All-in-one PC

Faste features i de nye ZENBOOKS

Uanset hvad man vælger, får man også 802.11ac WiFi, USB 3.0 og Bluetooth 4.0 forbindelser i sin ASUS ZENBOOK UX300-model.

Herudover disker ASUS op med baggrundsbelyst tastatur og en stor touchpad, der understøtter Windows 8 gestik.

Og sidst men ikke mindst kommer ASUS ZENBOOK UX301 og UX302 med ASUS' egen SonicMaster lydsystem.

ASUS har hverken oplyst nogen priser eller lanceringsdato, så vi må desværre væbne os med lidt tålmodighed, før vi kan få disse nye favoritter mellem hænderne.


Kilde: ASUS.com