ASUS Zen alt-i-en PC appellerer til iMac fans

edbpriser.dk 09-05-47393 05:33

Det er ikke unormalt, at konkurrenterne skeler lidt vel rigeligt til Apples design afdeling, når de skal formgive nye produkter, og det kunne man også godt mistænke ASUS for med deres kommende Zen AiO PC.

Læs også: ASUS' Transformer Book er blevet opdateret

ASUS Zen AiO har i hvert fald et aluminium chassis udført i unibody design ligesom Apples iMac, og udformningen af foden giver også mindelser til originalen.

Apple iMac 5K
Apples iMac til sammenligning.

Kun lige den sorte kant under skærmen afviger fra iMacs sølvfarvede ditto, og så har ASUS Zen fået et børstet udseende på bagsiden.

Indmaden matcher det ydre

Uanset oprindelsen er ASUS Zen AiO et flot bud på en alt-i-en computer, der heldigvis får indmad, som matcher det ydre.

Intel Core i7 processor, op til 32 GB DDR4 RAM, op til fire PCIe Gen 3 512 GB SSD'er og et Nvidia GeForce GTX 960M grafikkort med 4 GB RAM er blandt de installerede komponenter.

Herudover har ASUS Zen AiO masser af forbindelsesmuligheder med Ethernet, to HDMI porte, fem gange USB og en af de nye vendbare USB-C 3.1 porte.

ASUS Zen AiO bund

Hertil kommer seks højttalere med en samlet effekt på 16W, to mikrofoner, stemmegenkendelse til Windows 10's Cortana og Intel RealSense 3D kamera.

Læs også: ASUS' nye tablet har udskifteligt bagcover med surround sound eller ekstra batteri

Desværre har ASUS ikke oplyst, hvornår Zen AiO kommer på markedet, eller hvad de to modeller på henholdsvis 21,5 og 23,8 tommer kommer til at koste.