"Avatar" sælger fantastisk i butikkerne

edbpriser.dk 04-03-42311 23:36

Der var meterlange køer foran landets Blockbuster-butikker, da "Avatar" udkom på DVD og Blu-ray i Danmark mandag 27/4 klokken 23.59.

Aldrig før har der været så mange forudbestillinger på et produkt, og allerede efter to dage måtte mange butikker melde udsolgt, når de ivrige kunder spurgte efter storfilmen på Blu-ray.

Samlet set har "Avatar" på under 48 timer nået imponerende 30% af det forventede totale salgstal i Danmark, hvilket svarer til ca. 30.000 DVD’er og 20.000 Blu-rays. ”Vi forventer at slå alle rekorder siden "Ringens Herre", der nu også er ude på Blu-ray” siger salgs- og marketingdirektør for SF Film, Thomas Schultz

Butikker over hele landet fejrer den længe ventede release ved at indrette deres lokaler i flot Avatar-stil, og bag mange diske er de ansatte sminket blå, så de ligner Na’vi’erne fra filmen. Det er med til at danne de storslåede rammer for den flotteste udstilling, der nogensinde har været i Danmark i forbindelse med en DVD- og Blu-ray-release.

Salgsboom i USA
Også i USA går salget af "Avatar" over al forventning, og filmen har slået Blu-ray-rekorderne med mange længder. Alene i løbet af den første dag blev der solgt 1,5 millioner "Avatar" Blu-rays på det amerikanske marked. Det var langt over dobbelt så mange, som den tidligere rekordindehaver "The Dark Knight", der solgte 600.000 eksemplarer.

"Avatar" feberen raser over hele verden, og det ser ikke ud til at temperaturen falder foreløbig.

Efter kun seks dage er der røget 6,7 millioner Avatar-DVD’er og Blu-rays over diskene i USA, og det har indbragt over 130 millioner dollar til mesterværket, der også satte kæmpe salgsrekorder, da den gik i biografen.

Deltag i konkurrencen om "Avatar" på Blu-ray eller DVD + fed T-shirt her.