Bag om Gorenjes HomeMADE ovne

edbpriser.dk 03-12-46127 16:06

Ovnene i Gorenjes HomeMADE serie er karakteriseret af stilet design, moderne teknologi og eksklusivitet. Men hvad ligger der mere præcist bag dette? Det beskriver vi her.

Stor og rund

Møntet på en person er stor og rund ikke ligefrem en positiv beskrivelse. En Gorenje ovn er en anden sag. Udover at Gorenjes ovne er udstyret med 60 liters rummelighed, har Gorenjes hold ladet sig inspirere af traditionelle træfyrede bageovne.


Det er en ovn som denne, Gorenje har ladet sig inspirere af.

Gorenjes HomeMADE ovne har nemlig et hvælvet design, der sammen med en nøje overvejet placering af varmeelementerne sikrer perfekte bagebetingelser.

Læs også: Guide til køb af komfur og ovn

Den store rummelighed betyder, at du ikke behøver at begrænse din madlavning. Samtidig kommer Gorenje ovnen med både en ekstra dyb og ekstra bred bradepande, så du er sikker på at have plads nok, uanset hvilken slags mad du laver.

Teknologi du kan mærke i hverdagen

Ofte føles teknologien i nye hvidevarer som gadgets, der sjældent er brugbare i hverdagen. Det gælder ikke Gorenjes ovne.

Ovnens specielle design og varmeelementer sikrer nemlig en opvarmning, der er 30 % hurtigere end traditionelle ovne. HomeMADE ovne går fra 0 til 200 grader på bare seks minutter, hvilket kan være en stor fordel i en travl hverdag.

Gorenjes ovne har desuden moderne touch-betjening og elektronisk ur med timer. Det betyder, at du bare behøver at indstille temperatur og tid, hvorefter en alarm lader dig det vide, når din mad er færdig.


Gorenjes stegetermometer i HomeMADE-serien.

Nogle Gorenje-ovnmodeller kommer desuden med et indbygget stegetermometer, der sørger for, at stegen er perfekt hver gang. Du indstiller bare den ønskede temperatur, hvorefter en indikator viser dig, når stegen er færdig.

Nem rengøring både ude og inde

Pyrolyse. Det ringer måske ikke umiddelbart en klokke, men det er faktisk en af de bedste funktioner ved nye ovne. Ovnen varmes op til en høj temperatur, så skidt og snavs i ovnen så let som ingenting kan tørres af med en klud efter en halv time.

Læs også: En ovn med pyrolyse klarer rengøringen for dig

Ovne fra Gorenje er selvfølgelig også udstyret med denne smarte funktion, her kaldet AquaClean. Samtidig er ovnlågen let at tage af, og er blottet for synlige skruehuller, riller og gummitætninger, som normalt er snavsets foretrukne gemmesteder. Udenpå er rengøringen altså også nem.

Dette er bare et lille udsnit af HomeMADE ovnenes funktioner, der blandt andet også inkluderer teleskopskinner, grillpladesæt og mulighed for en dampindsats, der åbner for madlavning med damp. På baggrund af alt dette er Gorenjes succes let at forstå.