BenQ W1500 modtager trådløst 3D video signal

edbpriser.dk 02-07-45572 13:56

Amerikanske BenQ har sendt verdens første trådløse Full HD projektor på markedet med deres W1500 DLP-projektor.

Der har været trådløse projektorer før, men ved at sende signalet over 5 GHz frekvensen, lover BenQ, at billedkvaliteten bliver lige så god som med et HDMI kabel.

BenQ lover også, at W1500 vil imponere med 1,07 milliarder livlige og præcise farver gennem deres Colorific teknologi.

Projektoren har en lysstyrke på 2200 lumen, nye features til at sørge for den vigtige dybe sorte farve, og så har W1500 to optimerede indstillinger til henholdsvis dag og aften/nat.

BenQ W1500 er også ganske fleksibel med hensyn til billedstørrelse, da den allerede på godt 180 centimeters afstand kan levere et 84 tommer billede.

Den største billedstørrelse er 300 tommer.

BenQ W1500

iPad og Apple TV understøttelse + 3DTV Play

W1500 er fremtidssikret i forhold til trådløse forbindelser og understøtter allerede nu både iPad og Apple TV boksen.

Fra din PlayStation 3 har du også mulighed for at få overført et 3D-signal og nyde et spil på stor skærm i stuen.

Lang pære-levetid og strømbesparende

Ved hjælp af SmartEco teknologi sparer BenQ W1500 pæren ved at justere lysstyrke og kontrast, alt efter hvilket input projektoren får.

Og som et resultat af dette kan pæren i W1500 komme helt op på en levetid på 6000 timer.

Samtidig holder BenQ's projektor øje med, om den overhovedet får et signal ind, og sænker lysstyrken til 30%, når der er gået tre minutter uden et indgående signal.

I standby mode bruger projektoren kun 0,5 W.

BenQ W1500 er tilgængelig nu.


Kilde: Pressemeddelelse