Billige Windows 10 computere skal kæmpe mod Chromebooks

edbpriser.dk 19-07-47387 20:23

Priser på helt ned omkring 1.350 kroner kan blive alt, du behøver at slippe for at få en Windows 10 bærbar senere i år, hvis Digitimes' forudsigelser holder stik.

Ifølge deres oplysninger er Microsoft nemlig i fuld gang med at gøre klar til kamp mod de prisstærke Chromebooks med Googles styresystem på, der bare bliver billigere og billigere - se selv her.

Læs også: ASUS' Transformer Book er blevet opdateret

Det er især Acer og Lenovo, som skal levere Windows 10 bærbare med en prislap, der skal få alverdens kunder til at se bort fra de internet-centrerede Chromebooks og i stedet vælge en PC med Microsofts styresystem i bugen.

Windows 10 bærbar til 1.350 kroner

Acer skal stå for de to billigste Windows 10 maskiner i form af en 11,6 tommer bærbar til $169 (cirka 1.350 kroner) og en 14 tommer udgave til $199 (cirka 1.600 kroner).

Windows 10 bærbar

Lenovo kommer med en af deres fleksible og populære Yoga bærbare til blot $249 eller lige omkring 2.000 kroner inklusive danske afgifter.

Det er uhørt lave priser for spritnye Windows computere og burde jo betyde, at de vil være udstyret med markedets absolut billigste hardware, men det lader ikke til at være tilfældet...

Dyre chips i billige maskiner

Ifølge Digitimes spytter Microsoft nemlig noget ekstra i kassen, så der i stedet for de billige Bay Trail processorer fra Intel, som normalt bliver brugt i markedets billigste PC'er, kommer de noget stærkere Broadwell chips i de nye Windows 10 maskiner, og så begynder de at ligne nogle seriøse konkurrenter til Googles Chromebooks.

Læs også: Windows 10 kommer 29. juli

De billige Windows 10 bærbare ventes på markedet til efteråret.