CES 2011: Motorolas tablet vises frem

edbpriser.dk 10-01-2011 08:53

Denne artikel bringes i samarbejde med Recordere.dk

Bedømt ud fra deres teaser video før CES, havde vi ventet en præsentation der var en ny tablet konge værdig, og en masse muligheder for hands-on på selve standen.

Men fordi Motorola Xoom kører Android 3.0 (Honeycomb), som først frigives af Google på et senere tidspunkt, så er det nix pille. I stedet har Motorola fået nogle demo videoer fra Google, som de afspiller på tablet'en så det ligner at den betjenes rigtigt.

Men det er jo ligesom ikke helt det samme..!

Motorola er klar til salg, den dag Google annoncerer Android Honeycomb for tablets. Det er formentlig indenfor 1-2 måneder fra nu.

Specifikationerne er en multitouch skærm med høj skærmopløsning på 1280x800, en 1GHz dual-core Tegra 2 ARM processor med 1GB RAM, 5 Mpixel kamera med HD videooptagelse (720p), 32GB flash, Wifi og bluetooth - samt understøttelse Adobe Flash!


Læs mange flere nyheder fra CES messen i Las Vegas hos Recordere.dk

Motorola Xoom