CES 2018: Samsung lancerer 8K TV, LG introducerer Crystal Sound OLED

Rasmus Larsen - Flatpanels.dk 14-12-2017 10:01

CES 2018: Rygter om Samsung
Det hele er rygter, men koreanske ETNews plejer at have fingeren på pulsen og kilder direkte hos selskaberne.

Avisen understreger, at ikke alle produkter kommer i handlen næste år, men det lader til, at CES 2018 bliver proppet med ny TV-teknologi.

ETNews hævder, at Samsung vil lancere ”super-large” TV-skærme på over 100 tommer. Selskabet vil desuden tage dimming-teknologi i brug på LCD-skærme for bedre at kunne matche sortniveauet på OLED-TV. Begge disse rygter har allerede været fremme (1, 2).

Herudover gør Samsung klar til at fremvise en ny skærmteknologi. Det er den såkaldte micro-LED teknologi, der i sin grundform fungerer ligesom OLED. Hver enkelt pixel består af små lysdioder. Den primære forskel er, at micro-LED bruger inorganisk materiale i hver pixel. Det tidligere rygte har peget på, at Samsung præsenterer et 150” TV baseret på micro-LED.

Læs også: Guide: Her kan du se film, serier & sport i 4K UHD og HDR

Endelig forlyder det, at Samsung vil introducere sit første ”8K QLED-TV”.

 


Læs mere...