Ciscos nye Linksys E-serie gør det pærelet at opsætte trådløst internet

edbpriser.dk 09-09-42735 20:20

Cisco har netop lanceret Linksys E-serien, en ny serie af routere designet til at give den rækkevidde og hastighed det moderne hjem har brug for – uden at der skal svedes over opsætningen. E-seriens routere er udviklet, så gadgets og elektroniske dimser – alt fra bærbare PC’er, trådløse printere og HD-TV til spillekonsoller som Xbox, Wii og Playstation kan forbindes hurtigt og problemløst.

Den nye E-serie er klar til brug efter tre simple installationstrin med Cisco Connect-softwaren – softwaren der gør det pærelet at opsætte et trådløst netværk, også selv om man ikke har prøvet det før.

Linksys E-serien er designet, så forbrugere kan nyde friheden ved trådløst internet uden at skulle være frustreret over komplekse installationsprocesser. Efter at have opsat det trådløse netværk kan forbrugeren nyde den trådløse frihed ved at gå på nettet fra ethvert sted i huset, spille online multiplayer computerspil på en spillekonsol og høre trådløs musik i hjemmet – alt sammen på en gang.

Cisco Connect-softwaren gør det nemt at bruge det trådløse netværk, softwaren sørger selv for sikkerhedsopsætningen og giver automatisk dit netværk et unikt navn. Når disse to ting er konfigureret, er det nemt at håndtere netværket for at:

• Tilføje flere enheder, der kan gå på nettet (mobiltelefoner osv.)
• Indstille forældre-kontrol på udvalgte computere eller enheder
• Give gæster password-beskyttet adgang til et særskilt gæstenetværk
• Kontrollere avancerede indstillinger og skifte navn og kodeord på netværket

Jesper Dauw, Regional Manager Nordics hos Cisco Consumer Products fortæller: “Antallet af enheder, der kan gå på nettet, er steget enormt de seneste par år, og alligevel udnyttes det trådløse hjemmenetværks fordele ikke til fulde. Online gaming og streaming af HD-videoer kan foregå meget mere flydende, hvis man har det rette udstyr og kan finde ud af at sætte det op. Med lanceringen af E-serien gør vi det nemt for enhver at opsætte netværket, og serien gør hjemmenetværket ligeså moderne som produkterne i hjemmet.”

Produkter og priser for E-serien
Den nye Linksys E-serie tilbyder tre forskellige routere, der passer til forskellige behøv. Serien introduceres sammen med en USB trådløs-N adapter, i midten af oktober.
 
Linksys E1000 Trådløs-N Router (vejledende udsalgspris 439,-DKK)
• Ideel til almindelig internetbrug og hjemmekontorer
• Forbinder trådløst computere og andre enheder
• Udnytter 4 hurtige Ethernet-porte (10/100 Mbps) til direkte kablede forbindelser

Linksys E2000 Avanceret Trådløs-N router (vejledende pris 749,- DKK)
• Ideel til at forbinde computere, spillekonsoller, HD-tv og blu-ray-afspillere med internetadgang
• Valgfrit dual-band (2,4 GHz eller 5 GHz) for at undgå interferens fra naboens netværk eller alarmsystemer og dermed få mere flydende filoverførsler og medie-streaming
• Kommer med 4 Gigabit porte for hurtigere fildeling med andre enheder med Gigabit, såsom computere, harddiske og servere

Linksys E3000

Linksys E3000 Højtydende Trådløs-N Router (Dual-Band): (vejledende pris 1.249,- DKK)
• Optimeret til videostreaming og anden underholdning, ideel til at forbinde computere, spillekonsoller HD-TV og Blu-ray-afspillere med internetadgang
• Simultan dual-band (2,4 GHz og 5 GHz) høj-hastigheds trådløs-N for bedre HD-videostreaming, trådløs gaming og filoverførsler
• Kommer med 4 Gigabit-porte for hurtigere fildeling og giver mulighed for tilkobling af lagerenheder til fildeling i hjemmet eller på internettet
• Den indbyggede medieserver gør det muligt at streame underholdning til en Xbox 360, PS3 eller en anden kompatibel enhed fra en USB-forbundet lagerenhed

Linksys Dual-Band Trådløs-N USB Adapter: (vejledende pris 329,- DKK)
• Giver stationære og bærbare computere mulighed for at gå på det trådløse N-netværk
• Kommer med USB-forlængerkabler og adapter-base for at forbedre den trådløse forbindelse – ideel til USB-porte, der er svære at komme til
• Valgbar dual-band-teknologi, der giver forbrugerne mulighed til at forbinde til enten 2,4 GHz eller 5 GHz netværket