Computer stick fra ASUS med Windows 10

edbpriser.dk 03-12-47641 00:30

Intel var de første til at putte en fuldt fungerende Windows PC ned i en formfaktor, der ligner et forvokset USB stick med Intel Compute Stick.

Siden kom Lenovo med deres IdeaCentre Stick 300, og nu har ASUS meldt sig på banen med ASUS Vivostick, som godt kunne se ud til at blive et interessant bekendtskab.

Cherry Trail processor

ASUS Vivostick er udstyret med en Intels Cherry Trail processor, der skulle være en forbedring i forhold til den Bay Trail chip, man finder i Intels egen Compute Stick.

Læs også: Microsoft Surface cover med e-ink display

Der er også blevet plads til 2 GB RAM og 32 GB lagerplads på en eMCP (multi-chip pakke), der sparer på pladsen i den lille stick.

ASUS Vivostick

Forbindelserne i ASUS Vivostick lyder på 802.11 b/g/n WiFi, Bluetooth 4.0, en USB 2.0 port, en USB 3.0 port og en HDMI port.

ASUS har desuden fået plads til et hovedtelefon-stik og en lille højttaler, så der er tænkt på det meste.

Sæt computer sticket direkte i skærmen

De små computer sticks fungerer ved, at man sætter dem i en PC skærm eller fladskærmen i stuen og tilslutter et trådløst tastatur og en mus - eller et trådløst tastatur med touch-plade - og så har man en meget mobil, fuldt fungerende Windows 10 PC.

Læs også: Windows 10 PC på størrelse med en strømforsyning

ASUS Vivostick bliver sendt på markedet med en prislap på $129 eller cirka 1.000 kroner med danske afgifter, og den lægger sig dermed tæt op ad Intels Compute Stick prismæssigt.

Desværre har ASUS endnu ikke fastsat en lanceringsdato.


Kilder: TechSpot og Engadget