CSI: Las Vegas - Sæson 8

edbpriser.dk 23-09-2009 07:52

8. sæson starter med, at Sara Sidle (Jorja Fox) ligger levende begravet under en bil i ørkenen - offer for den fascinerende og skræmmende "miniature-morder".

Det er et kapløb med tiden og en fantastisk start på en sæson, der har mange gode afsnit, der tager CSI-holdet til rodeo, en mørkelagt restaurant og optagelserne til en horror-porno-film blandt andre.

Det er også sæsonen, hvor "CSI" får besøg af "Sporløst forsvundet", da FBI agent Jack Malone (Anthony LaPaglia) kommer med i et afsnit. En dreng og hans babysitter er blevet myrdet, og sagen minder om en, Jack Malone og hans hold har efterforsket i New York.

Sæsonen byder også på mange forandringer for CSI-holdet - ikke mindst Sara Sidle og Warrick Brown (Gary Dourdan). Sidstnævnte kommer selv på kant med loven, da han bliver mere og mere afhængig af piller og endda bliver hovedmistænkt for et mord.

Vigtigst af alt er 8. sæson jo den sidste fulde sæson med Gil Grissom (William Peterson), da han forlader serien lidt inde i 9. sæson. Det er jo grund nok alene til, at man må eje denne boks.

Find bedste pris her.