Danskerne får mere end 600 afsnit af ”The Simpsons” på Disney+

Rasmus Elm Rasmussen - 30-03-52636 12:06

Er du gået glip af en sæson eller tyve af Simpsons, så er Disney+ redningen. Når streaming-tjenesten åbner den 15. september er det med samtlige 600 afsnit – 30 sæsoner – af Simpsons i kataloget

Det er efterhånden 30 år siden, at ”The Simpsons” fik premiere i Danmark. Når Disney+ lanceres den 15. september, kan de 30 sæsoner af den prisvindende serie for første gang nogensinde streames uden reklamer i Norden.

”The Simpsons” blev hurtigt et kulturelt fænomen i 1990, og hele verden er siden da kommet på fornavn med Homer (Dan Castellaneta), Marge (Julie Kavner), Bart (Nancy Cartwright), Lisa (Yeardley Smith) og Maggie.

Serien har modtaget 34 Emmy Awards inklusiv sin 11. pris i 2019 for Outstanding Animated Program, 34 Annie Awards, en People’s Choice Award i 2016 og var for nylig nomineret til en Emmy Award for Outstanding Animated Program i 2018.

The Simpsons er nu den manuskriptbaserede tv-serie, som har kørt længst i amerikansk tv-historie.


Læs mere...