De bedste spil-filmatiseringer

edbpriser.dk 24-11-43877 14:20

Efter at mange af de store Hollywood filmproduktioner har gået deres sejrsgang i biografen, bliver de i dag ofte lanceret som et spil til en spilkonsol som Microsoft Xbox, Nintendo Wii eller Sony Playstation, men i løbet af de seneste år har den modsatte tendens også gjort sig gældende, idet en række film, der baserer sig på spil, har set dagens lys.

LOVEFiLM.dk har spurgt de danske spilentusiaster, hvilken film baseret på et spil, som er den bedste. Klassikeren "Tomb Raider" (2001) er ifølge ”gamerne” den film, som klarer overgangen fra spil til film bedst!

En undersøgelse som YouGov for nylig gennemførte for LOVEFiLM.dk i anledningen af deres lancering af spil viste, at spil på konsoller som Microsoft Xbox, Nintendo Wii og Sony Playstation er kommet for at blive. I den forbindelse er det ikke underligt, at spilindustrien vokser og vokser og for længst har overhalet filmindustrien i omsætning.

De amerikanske filmstudier har forstået udviklingen, og de har derfor gennem de seneste år produceret film som "Tomb Raider", "Prince of Persia" og "Hitman", der alle er baseret på et spil.

I samarbejde gaming web-sitet Gamers Globe har LOVEFiLM.dk derfor lavet en undersøgelse om hvilke film, der har formået at foretage overgangen fra spil bedst mulig.

En sikker vinder
Mere end 1.000 personer deltog i undersøgelse, og "Tomb Raider" (2001) med smukke Angelina Jolie i hovedrollen som Lara Croft løb med førstepladsen med 27% af stemmerne.

Med 23% af stemmerne indtager eventyrfilmen "Prince of Persia" (2010) andenpladsen, mens "Hitman (2007), som er baseret på det ekstremt populære danske spil af samme navn bliver stemt ind på tredjepladsen med 21%. Den fjerde og femte bedste film er "Resident Evil" (2002) og "Silent Hill" (2006) med henholdsvis 19% og 10% af stemmerne.   

"Det er interessant at se, hvor tæt løb, der er blandt de bedste film, hvilket nok i høj grad kan tilskrives, at glæden ved at se film som er baseret på spil, tit er forbundet med en vis form for kærlighed til universet. En kærlighed, der samtidig er årsag til gentagne skuffelser over de mange andre film, som desværre spyttes ud på markedet, uden kræsen for detaljerne i historien”, siger Daniel Juhl Mogensen, der er redaktør på Gamers Globe.

Her er de 5 bedste spille-film
1. Tomb Raider (2001) – 27%
Ifølge de danske spilentusiaster er "Tomb Raider" den bedste film baseret på et spil. Filmen med smukke Angelina Jolie som Lara Croft fik hele 27% af stemmerne. I filmen oplever Lara Croft lidt af hvert: hun udforsker forsvundne riger, finder utrolige skatte og afstraffer skurke.

2. Prince of Persia (2010) – 23%
Det er et kapløb mod uret, da den modige prins Dastan (Jake Gyllenhall) modvilligt går med til at hjælpe en rivaliserende prinsesse. Filmen er et eventyr med fuld fart frem.

3. Hitman (2007) – 21%
Det danske spil "Hitman" om lejemorderen Agent 47 klarede overgangen fra spil til filmen ganske godt. I filmen bliver Agent 47 inddraget i et politisk kup og får både Interpol og den russiske mafia på nakken.

4. Resident Evil (2002) – 19%
"Resident Evil" er baseret på Capcoms meget populære skydespil af samme navn, der blev udsendt til Playstation tilbage i 1996. Spillet handlede om, at et ondt firma havde opfundet en dødbringende virus, hvilket også ligger bund for handlingen i filmen.

5. Silent Hill – 10%
Silent Hill er en hjemsøgt og forladt by, plaget af mørke og grufulde hemmeligheder. En by man holder sig langt fra, men som en desperat mor er nødt til at opsøge med sin dødsmærkede datter. Hvis du har prøvet det populære spil "Silent Hill", så er du ikke i tvivl om, at der venter dig noget ekstraordinært i denne film.

Lovefilm.dk’s undersøgelse foretaget af YouGov viste også, at over halvdelen (61%) af de adspurgte mente, at det at spille kan være en social platform, som kan være med til at samle familien.

Når danskerne spiller, gør de det ofte sammen med andre fra husstanden (36%). Over 40% mener også, at spil på konsoller kan fremme kreativiteten, og derfor spiller en vigtig rolle i den sociale og intellektuelle udvikling.

Kilde: www.lovefilm.dk & www.gamers-globe.dk