De næste store Windows 10 opdateringer kommer først i 2017

edbpriser.dk 04-09-48564 20:03

Mens dette års helt store Windows 10 opdatering, Anniversary Update, er i fuld gang med at blive sendt ud til brugernes computere, har Microsoft offentliggjort fremtidsplanerne for styresystemet.

Læs også: Så ruller Windows 10 Anniversary Update

I et blog indlæg på Microsofts TechNet site fremgår det således, at Anniversary Update bliver den sidste store opdatering i år, men at der kommer to store opdateringer af systemet i 2017.

Dermed ser Microsoft ud til at følge deres gamle mønster med Threshold opdateringerne fra 2015, idet de nye opdateringer - med kodenavnene Redstone 2 og 3 - vil komme tidligt i 2017 og til sommer i 2017 henholdsvis.

Læs også: Find den rigtige studiebærbar

De blot 4-6 måneder mellem opdateringerne følger også mønsteret fra Threshold tiden, og det betyder også, at Redstone 3 nok bliver en mindre omfattende opdatering i forhold til Redstone 2, som Microsoft allerede er i gang med at udvikle på nu.

Derfor går der nok heller ikke så længe, før Redstone 2 vil blive sendt ud til medlemmerne af Windows Insider programmet til test.


Kilde: Windows Central