Den billige ASUS ZenFone 2 har 4 GB RAM

edbpriser.dk 11-09-47354 01:56

ASUS ZenFone 2 blev præsenteret på CES messen i januar og er lige blevet sat til salg i USA for kun $299, der svarer til ca. 2.000 kroner eller 2.500 kroner med danske afgifter - og vel at mærke uden abonnement.

ASUS Danmark har ikke en dansk dato for den billige smartphone endnu, men de har dog modtaget et eksemplar.

Læs også: Første bud på iPhone 7

Prisen er bemærkelsesværdig, når man ser specifikationerne på ZenFone 2, hvor det især er de 4 GB RAM, som springer i øjnene.

Som du kan se i videoen herunder, gør de 4 GB RAM, at man fuldstændig gnidningsløst kan springe rundt mellem det ene krævende spil efter det andet uden nogen form for forsinkelser eller overanstrengelser for mobilen, og man får indtryk af, at ASUS ZenFone 2 er en yderst potent smartphone.

Herudover lyder specifikationerne på en 1080p 5,5 tommer skærm, en 2,3 GHz Quad-Core Intel Atom processor, 13 og 5 MP kameraer, 3.000 mAh batteri og Android 5.0 Lollipop.

ASUS ZenFone 2 farver

Det er alt andet lige ret meget smartphone for pengene, så ASUS: Det kan kun gå for langsomt med at sætte ZenFone 2 til salg i Danmark!

Læs også: Samsung Galaxy S6 Iron Man Edition

ASUS har i øvrigt også sat en 2 GB RAM version til salg på den anden side af Atlanten, der koster $100 mindre end storebroren.