Denne mobilskærm kan ikke smadres

edbpriser.dk 26-11-47806 20:16

Hvert andet sekund er der en mobilskærm, der går i stykker, fortæller Motorola i indledningen til deres præsentation af ShatterShield, som er den nye teknologi, hvormed de har bygget deres kommende smartphone Moto X Force.

Men det skal være slut nu, for Moto X Force med ShatterShield er verdens første mobiltelefon, hvor producenten udsteder en garanti for, at skærmen eller glasset foran ikke går i stykker, når du taber den på gulvet.

Læs også: Pas på hvis du bruger iPhone som vækkeur

Der står godt nok en del med småt under denne garanti i videoen, blandt andet at garantien gælder i fire år, og mon ikke også der står noget om, at du ikke må kaste mobilen ud fra Rundetårn, men bare det, at en smartphone-producent tør udstede sådan en garanti, er jo et kæmpeskridt fremad.

For du skal nok ikke tjekke mange mobiler i din omgangskreds, før du støder ind i en med en smadret skærm.

Slut med smadrede skærme

ShatterShield på Moto X Force er en femdelt teknologi bestående af en aluminiumsramme med AMOLED displayet og et dual touch lag ovenpå og herefter to lag glas, hvor det øverste er af en hårdfør beskyttende type.

Moto X Force lag

Det øverste beskyttende lag kan desuden skiftes ud, hvis det begynder at se lidt slidt ud, og derved vil skærmen fremstå som ny igen.

Som du kan se i videoerne herunder, kan Moto X Force tåle en del - og klarer sig en del bedre end en iPhone og en Samsung Galaxy mobil i en sammenlignelig drop-test.

Læs også: Samsung arbejder på sammenklappelig mobil

Moto X Force forventes at blive sendt på det danske marked inden jul med specifikationer, der minder om dem på Moto X Style, og prisen kommer nok til at være omkring de 5.000 kroner.


Kilde: ITavisen.no