Derfor laver Apple en større iPhone

edbpriser.dk 07-01-46312 19:50

Apple og Samsung er - udover at være tætte samarbejdspartnere - også tit oppe at slås om rettigheder og patenter i verdens retssale, og det er fra en af disse retssager, at der nu er lækket et diasshow, som viser Apples aktuelle krise. Se vores iPhones her.

Læs også: iPhone 6 design afsløret i video og på billeder

Tech-giganten sælger stadig godt af deres iPhone og iPad modeller, men væksten er stærkt faldende, som man kan se på et af de interne slides fra 9to5Mac herunder.

iPhones faldende vækst fra internt Apple slide
iPhones faldende vækst fra internt Apple slide.

Samtidig har Apple kigget på, hvor væksten reelt ligger på smartphone markedet, og det har nok været lidt af en øjenåbner for ledelsen i Steve Jobs' dynasti.

Apple har ikke iPhone i de størrelser som forbrugerne efterspørger

Som man kan se på grafikken herunder, voksede smartphone markedet med 228 millioner enheder fra 2011 til 2012, og det tal er for langt størstedelens vedkommende fordelt på smartphone modeller til priser og i størrelser, som Apple ikke tilbyder i deres varesortiment.

Smartphone væksten fra 2011 til 2012 fordelt på skærm-størrelser og pris
Smartphone væksten fra 2011 til 2012 fordelt på skærm-størrelser og pris.

Således var hele 159 millioner af de 228 millioner solgte enheder, smartphones der kostede mindre end $300, mens 91 millioner var smartphones til mere end $300 OG en skærm, der var større end 4 tommer.

Apple sælger på nuværende tidspunkt deres iPhone modeller for mellem $360 og $650, og de har alle en skærm på 4 tommer.

Læs også: Første billede af iOS 8 på større iPhone 6?

Så tallene har talt deres tydelige sprog for Apple, når de har skullet beslutte, om de ville lave en større iPhone eller ej.

Hvis de vil have gang i væksten igen, bliver de nødt til at give forbrugerne, det de vil have.

Følg de seneste nyheder og rygter om iPhone 6 her - og bliv skrevet op til vores dedikerede iPhone 6 nyhedsbrev