Designet på Microsofts nye Lumia flagskibe afsløret

edbpriser.dk 25-11-47622 22:30

Det ventes, at Microsoft vil afsløre et par nye Windows Phone flagskibe samtidig med, at Windows 10 til smartphones er klar i oktober, og nu lader det til, at vi kan se, hvordan Lumia 950 og 950 XL vil se ud.

Det er den kendte Twitter profil, @evleaks, som har publiceret billederne, og han har historisk set gode kilder, så der er al mulig grund til at tro på billedernes ægthed.

Microsoft Lumia 950 XL

Microsoft Lumia 950 XL

Som navnet fortæller, er Lumia 950 XL den største af de to smartphones med et vingefang på 5,7 tommer og en QHD skærmopløsning på 1440 x 2560 px.

Læs også: iPhone 6s får 12 MP kamera og større sensor

Lumia 950 XL får også en større og stærkere processor end lillebroren, da den bliver udstyret med en otte-kernet Snapdragon 810 processor.

Begge modeller får et 20 MP bagkamera og et 5 MP frontkamera samt 3 GB RAM og 32 GB lagerplads.

De får efter sigende også begge det nye USB Type-C stik til opladning og data-overførsel, og så er der rygter om, at de får indbygget trådløs Qi opladning, men det er stadig usikkert.

Microsoft Lumia 950

Microsoft Lumia 950

Lumia 950 får mange af de samme specifikationer som 950 XL, men skærmstørrelsen er lidt mindre med 5,2 tommer, mens opløsningen bliver den samme.

Den anden forskel på de to modeller bliver, at brugerne af Lumia 950 "kun" får en seks-kernet Snapdragon 808 processor til at køre mobilen.

Herudover skulle specifikationerne være ens.

Læs også: Veludført Windows-mobil - anmeldelse af Microsoft Lumia 640

Pris og tilgængelighed for de to Windows Phone flagskibe er ikke afsløret endnu, men det kan jo være, at det også snart bliver lækket.


Via: Übergizmo og Engadget