Dit computer skrivebord er forældet og ineffektivt

edbpriser.dk 16-03-48036 08:23

Microsofts Windows og Apples OS X er umiddelbart forskellige men de er alligevel rimelig ens bygget op omkring et koncept, som blev udviklet for flere årtier siden.

Skrivebordsbaggrund, overlappende vinduer, ikoner, mapper, dropdown-menuer og muse-input er gennemgående træk for begge styresystemer.

Læs også: Interessant design-konceptvideo af iPhone 7 og iOS 10

Men nu har en tysk studerende ved navn Lennart Ziburski præsenteret Desktop Neo, der gør op med den klassiske brugergrænseflade på computere.

Væk med overlappende vinduer

Et af hovedkoncepterne i Desktop Neo er at udnytte skærmpladsen bedre.

I stedet for overlappende vinduer vil Ziburski have paneler i hele skærmens højde, som kan vises side om side.

Og man kan have masser af disse paneler åbne samtidig, som man blot kan bladre imellem på en touchpad.

Farvel til mus og mapper

Lennart Ziburski vil heller ikke bruge mus i Desktop Neo, hvor al navigering foregår via en touchpad og ved brug af øjnene og stemmen.

Desktop Neo input hjul
Desktop Neo benytter et input hjul til basale funktioner.

For eksempel skal en mail åbnes ved at kigge på den, hvilket Desktop Neo sporer, og så klikke på touchpad'en - det samme gøres for at klikke på et link i mailen.

Læs også: Li-Fi på vej til iPhone og iPad

Ligeledes vil Ziburski droppe mapper og lade organiseringen af filer på computeren foregå ved hjælp af tags, som man eksempelvis kan tildele med en stemmekommando.

Når man skal finde sine filer igen, ser man blot på en tags-oversigt over relevant indhold.

Desktop Neo tags oversigt

Desktop Neo er kun et koncept

Desktop Neo er på nuværende tidspunkt kun et koncept, som Lennart Ziburski ikke har planer om at videreudvikle, men han håber, at der nogle andre vil bygge videre på hans idéer.

Se selv mere på desktopneo.com og i videoen herunder.


Kilde: Digi.no