Dobbeltskærmsmobilen YotaPhone 2 kommer til Danmark

edbpriser.dk 13-05-46892 20:46

Tilbage i februar kunne vi sidst fortælle nyt om den innovative smartphone med skærm på begge sider, men først nu kommer YotaPhone 2 i handlen i Europa - herunder også Danmark, beretter Android Police.

Læs også: Nyt Gorilla Glass byder på markant færre smadrede skærme

Det smarte og prisvindende design med en E Ink skærm på den ene side, der altid kan være tændt på grund af den stærkt strømbesparende E Ink teknologi, og en helt almindelig touchskærm på den anden, giver en potentiel brugstid på hele fem dage, men så skal man nok primært holde sine aktiviteter på E Ink siden.

YotaPhone 2 har flotte specifikationer

YotaPhone 2 bliver sendt ud på de europæiske markeder med en prislap på $610 eller lige omkring 5.000 gode danske kroner, men det er også en ganske habil smartphone, som russiske Yota Devices lancerer.

YotaPhone 2

E Ink skærmen på YotaPhone 2 er på 4,7 tommer, mens touchskærmen er et 5 tommer AMOLED display med en Full HD 1920 x 1080 opløsning, der giver en PPI på flotte 442.

Begge sider kan i øvrigt styres med touch navigation, og de er begge beskyttet af Cornings Gorilla Glass 3.

Styresystemet er Android KitKat, og mobilen har en Snapdragon 800 processor på 2,2 GHz, 32 GB lagerplads, 2 GB RAM og kameraer på henholdsvis 8 og 2,1 MP.

De indbyggede forbindelser tæller 802.11ac WiFi, Bluetooth 4.0 og NFC, så den side af sagen er også godkendt.

YotaPhone 2 reklame

YotaPhone 2 i Danmark

Hvis du har fået lyst til at eje den unikke YotaPhone 2, kan du blive skrevet op her og være en af de første til at have den i Danmark.

Læs også: HTC One M9 bejler til Årets Mobiltelefon 2015

Vi er nemlig for en gangs skyld med blandt de første 20 lande, hvor en ny højtprofileret mobiltelefon bliver sat til salg, men en af cheferne i Yota Devices er faktisk også dansk.