Donald Trumps Twitter-konto blev deaktiveret af utilfreds Twitter-ansat

edbpriser.dk 30-06-49810 11:10

Opdateret 4/11: Ordet slettet er blevet erstattet med deaktiveret, da det er mere retvisende for hændelsen, og der er nye oplysninger fra Reuters om de Twitter-ansattes beføjelser overfor brugernes konti.

Den sidste dag på arbejdet kan være en følelsesladet dag, og det har det vist også været for den unavngivne Twitter-medarbejder, som deaktiverede præsident Donald Trumps konto.

I hvert fald brugte den Twitter-ansatte ikke kun dagen på at sige farvel til kollegaerne og pakke sine ting, for inden han/hun gik ud af døren, tog vedkommende sig også lige tid til at rette et angreb mod Donald Trump og deaktivere hans konto.

Læs også: Far blev fyret efter datters iPhone X-video - se den her

Donald Trumps konto var dog kun væk i 11 minutter, før Twitter opdagede misæren og fik kontoen genetableret, men da var skaden sket, og historien går nu verden rundt.

Twitter har været ude og fortælle, at det var en person ansat i kundeservice, som deaktiverede @realDonaldTrump, og de har nu igangsat en undersøgelse for at finde ud af, hvordan de undgår lignende sager i fremtiden.

Læs også: Razers første smartphone ligner svaret på enhver mobilgamers drøm

Twitter var i forvejen under angreb for ikke have gjort nok for at stoppe russisk propaganda og misinformation på deres platform, og med denne sag er der så sået tvivl om, hvor mange ansatte i firmaet, der har mulighed for at deaktivere brugernes konti eller fifle med dem på anden vis ved for eksempel at sende falske tweeets.

Opdateret: Reuters har efterfølgende talt med flere Twitter-ansatte, som oplyser, at det ikke er muligt for nogen medarbejdere i Twitter at udsende falske tweets, og at det ikke engang er muligt for medarbejderne at se brugernes password, da de er krypterede.

Twitter har dog alligevel annonceret mindre opdateringer af deres regler omkring deaktivering af en brugers konto.


Kilde: Reuters