Du kan stadig få gratis Windows 10 med dette simple trick

edbpriser.dk 11-08-48553 11:40

Microsofts tilbud om at opgradere gratis til Windows 10 udløb som bekendt i fredags, men hvis du gerne vil opgradere til det nyeste Windows styresystem og af en eller anden grund ikke nåede det, så er der håb endnu.

Sitet WinBeta rapporterer, at du ved manuelt at stille datoen på din computer tilbage til den 28. juli, fortsat kan benytte dig af Microsofts tilbud.

Metoden er blevet bekræftet af en bruger på Reddit, som har prøvet dato-tricket og har fået lov til at få Windows 10 uden problemer.

Læs også: Se alle nyhederne i Windows 10 Anniversary Update

Hvor lang tid tricket får lov til at virke af Microsoft vides ikke, så hvis du vil nå at benytte dig af det, skal du nok skynde dig.