Epson FastFoto FF-680W [TEST]: Genial arkiveringsmaskine

Knud Søndergaard - 14-03-2019 13:12

Nu er der ikke længere nogen undskyldning for at have dynger af fotos og dokumenter til at ligge og flyde i analog form. En kompakt og økonomisk Epson-scanner klarer digitaliseringen på rekordtid

Hvis man som denne skribent er ekspert i over-springshandlinger, er det nemt at finde et katalog af undskyldninger for ikke at gøre noget ved bjergene af Kodak-fotoposer – egne og arvede – plus diverse dokumenter, som samler støv i reolen, men egentlig blot ligger og venter på at blive arkiveret. Med mindre der altså sker noget ekstraordinært som en flytning, et ultimatum fra den bedste halvdel eller en lancering af en gadget, der kan gøre det grove arbejde – og så på en sjov måde.

Dokumenter i A4 og de engelske Letter/Legal-formater kan ikke alene scannes. Den integrerede OCR-software kan ”læse” filerne, så de kan redigeres i apps som Word, Excel og PowerPoint.

Vi foretrækker at gemme indhold på vores egen computer og NAS, men hvis man mangler plads på harddiskene og/eller vil have ekstra sikkerhed, har Fast-Foto-softwaren faciliteter til direkte upload af billeder til cloud-tjenester som Dropbox, Google Drive, Evernote og OneDrive.


Læs mere...