Få et gratis Gear VR headset med Samsung Galaxy S7

edbpriser.dk 05-08-48085 03:46

Det er det hollandske site AndroidWorld, der fra deres kilder har fået oplyst, at når Samsung præsenterer Samsung Galaxy S7 og S7 Edge ved MWC 2016 om få dage, vil de forsøde handlen for de kunder, som forudbestiller en af de nye flagskibsmodeller.

Læs også: Sådan ser Samsung Galaxy S7 Edge ud

Fra præsentationen den 21. februar og indtil den 10. marts vil alle forudbestillinger medføre et gratis Gear VR headset sammen med mobiltelefonen.

AndroidWorlds tip er specifikt for hollandske kunder, men mon ikke også det kommer til at gælde i Danmark, hvis ellers kilderne har ret - det er altid fornuftigt at krydre disse rygter med et lille gran salt.

Det passer imidlertid rigtig godt sammen med den tidligere nyhed om, at Samsung vil fokusere på virtual reality med Samsung Galaxy S7 og S7 Edge.

Læs også: Samsung fokuserer på virtual reality med Galaxy S7

Tilbuddet gælder dog kun for forudbestillinger, der er afgivet mellem den 21. februar og den 10. marts.

Herudover fortælles det, at Samsung Galaxy S7 og S7 Edge kommer i tre farver, som forventes at være sort, hvid og guld.


Via: Pocket-lint