Få et så godt som nyt køkken for bare 16.000 kr.

edbpriser.dk 21-08-2014 15:35

Køkkenet er en central del af hjemmet for mange danskere, og det er som regel også her, at der er et ønske om renovation i mange hjem.

Ofte strander det ønske desværre på prisen, da det for det meste er ret dyrt at få installeret et helt nyt køkken, især hvis man køber diverse pakkeløsninger. Det behøver dog ikke at være sådan.

Det er især hvidevarerne, der vejer meget i budgettet, når man køber nyt køkken, og der er da også mange hvidevarer placeret i køkkenet. Køle-fryseskab, ovn, kogeplade, opvaskemaskine og emhætte fylder ekstremt meget i billedet, og de har meget at sige i forhold til et køkkens udseende.

En billigere løsning er netop også bare at udskifte hvidevarerne, snarere end hele køkkenet. Udskifter man samtlige hvidevarer og for eksempel maler resten af rummet, så står man lige pludselig i et helt nyt køkken.

Vi har samlet en liste her, der viser, at udskiftningen af samtlige hvidevarer sagtens kan lade sig gøre for lige over 16.000 kroner, uden at man går på kompromis med hverken design eller kvalitet.