Få stød når du overtrækker kontoen

edbpriser.dk 21-05-48365 21:43

Hvis du har det med ikke at kunne styre dig, når du står overfor udvalget af smart armbånd på EDBpriser, Gucci taskerne på Strøget eller bland-selv-slikket i Chunky Monkey, så er der hjælp at hente.

Du vil sikkert hade dig selv i starten for at anskaffe Pavlok armbåndet, men over tid vil det lære dig gode vaner gennem negative konsekvenser.

Læs også: Must have: Kom i sommerform med seks fitness-trackere

Konceptet er ganske enkelt, at du forbinder Pavlok med din bankkonto, og når du så "kommer til" at bruge for mange penge, og din konto går i minus, får du et stød på 255 volt.

Og tanken er så, at når du har gjort det nogle gange, så tænker du dig lige om en ekstra gang, før du bruger penge igen.

Pavlok hjælper med alle dine dårlige vaner

Det er ikke kun et overdrevent forbrug, som Pavlok kan hjælpe dig med.

På deres hjemmeside er der således fyldt med succeshistorier fra folk, som er holdt op med at ryge, bide negle, spille computerspil eller glemme hvor de har parkeret bilen, så hvis du har en dårlig vane, kan Pavlok hjælpe dig.

Læs også: Wearables kan nu blive tyndere og få længere batteritid

Så hvad venter du på? Bliv zappet til at droppe alle dine dårlige vaner allerede i juni, når Pavlok er klar til at ramme forbrugerne på en måde, som intet andet produkt kan.


Kilde: Übergizmo