Få tråd i dine trådløse Apple hovedtelefoner

edbpriser.dk 13-09-2016 11:48

Det måtte vel komme, men det virker stadig lidt fjollet, at man efter at have været ude og betale 1.300 kroner for sine supersmarte AirPods til sin spritnye iPhone 7 uden hovedtelefonstik skal investere små 100 kroner yderligere i en snor, så de ikke længere fremstår trådløse.

Læs også: De helt trådløse iPhone 7 hovedtelefoner kommer til oktober

Det er ikke desto mindre, hvad producenten Spigen gerne vil have dig til med deres AirPods Strap, som du kan sætte enderne af dine AirPods ned i, så de ikke bliver væk, hvis de ryger ud af øret i en overfyldt bus for eksempel.

Det tager dog lidt af det smarte fra de ellers trådløse AirPods, men til gengæld slipper man for frygten for at tabe de små ørepropper.

Læs også: Så gode billeder tager iPhone 7 Plus

Spigens AirPods Strap står til at komme på markedet midt i næste måned, hvilket er cirka samtidig med, at Apples AirPods bliver sat til salg.


Kilde: TechCrunch