Fantastisk udseende rammeløs mobil fra Sharp

edbpriser.dk 29-05-46599 18:23

Japanske Sharp har i samarbejde med Softbank udviklet den smukt udseende Aquos Crystal Android smartphone, som du kan se herover.

Aquos Crystal er så godt som rammeløs i siderne og toppen af mobiltelefonen, og det giver en smartphone, hvis lige vi ikke har set før.

Aquos Crystal kommer i USA og Japan først

Det er desværre ikke lige i Danmark, at vi får fingrene i Aquos Crystal som de første, da den højst sandsynligt bliver præsenteret af mobilselskabet Sprint i morgen i USA og kommer til salg i Japan den 29. august, ifølge AndroidCentral.

Læs også: Sony XPERIA Z2 mobil overlever 6 uger i havet

I lighed med iPhone 6 kommer Aquos Crystal i to størrelser - en på 5 tommer og en 5,5 tommer version kaldet Aquos Crystal X.

Aquos Crystal X står dog først til at komme i Japan til december, så derfor går AndroidCentral ud fra, at det bliver den lille version, der kommer til salg først i USA også.

Sharp Aquos Crystal smartphone

Fornuftige specs i skarpt design

Aquos Crystal mobilen får en skærm med 1280 x 720 px opløsning og lyd leveret af HiFi-specialisterne Harman/Kardon.

Indeni finder vi en Snapdragon 400 processor og 1,5 GB RAM, som kører Android i version 4.4.2 KitKat.

Læs også: Android buldrer frem - Windows Phone falder tilbage

Aquos Crystal kommer altså ikke med de vildeste specifikationer på markedet, men til gengæld ser den ud til at komme med et af de flotteste designs af en smartphone til dato.

Lad os håbe, at den også finder vej til vore breddegrader.