Fem køkkenmaskiner der kan gøre dit liv lettere

edbpriser.dk 07-12-46275 11:06

Diverse maskiner i køkkenet har gennem de seneste årtier gjort det meget nemmere at lave mad. Man tænker måske ikke over det til daglig, men elkedler, mikrobølgeovne og brødristere har ikke været fast inventar i de danske køkkener altid.

Før i tiden måtte man klare sig uden, hvilket man selvfølgelig gjorde, om end det var mere besværligt. På samme måde kan man finde gode og billige køkkenmaskiner, der udfører nogle af de opgaver, som mange ellers udfører manuelt i dag. Vi har fundet fem af dem her.

Blendere – Ikke langt fra fast inventar

Rigtig mange danskere har allerede en blender stående i køkkenskabet. Er du endnu ikke hoppet med på bølgen, er dette en god anledning til at slå til. Smoothies, supper og milkshakes er alle ekstremt nemme at lave med en blender, da det mere eller mindre handler om at hælde ingredienserne i og trykke på startknappen.

En blender fra Philips til en rigtig god pris.

Et bud på en god blender er denne Philips Avance Collection HR2100, der prismæssigt bestemt også er konkurrencedygtig. Den har en stærk 400 W motor, flere forskellige blendehastigheder, en Pulse funktion og alle dele kan vaskes i opvaskemaskinen. Det er imponerende med en pris under 300 kroner.

Bagemaskiner – Letter arbejdet, og giver et perfekt resultat

Bagemaskiner er langt fra lige så udbredte som blendere, hvilket er ærgerligt. Mange undgår nemlig hjemmebag, og køber brød og boller i supermarkedet i stedet, da der simpelthen ikke er tid til at bage i hverdagen. En bagemaskine løser dette problem, da den tager alt besværet og tiden ud af bagningen.

Kenwood BM 366 tager alt besværet ud af bagning.

Med for eksempel Kenwoods BM366 hælder du bare de relevante ingredienser i maskinen, hvorefter den klarer resten, med et perfekt og professionelt resultat til følge hver gang. Den både blander, ælter og bager brødet, og giver stor valgmulighed mellem programmer og brødtype.

Vil du bage uden besvær, så er en bagemaskine altså den perfekte køkkenmaskine til dig.

Frituregryder – Lækkert og endda sundt

Der er ganske enkelt ikke noget, der slår pomfritter lavet i en rigtig frituregryde. Man kan ikke få den helt rigtige sprødhed uden, og det gælder sådan set også fiske- og kødretter, grøntsager og endda nogle desserter.  

Alligevel har de fleste nok holdt sig væk fra frituregryder, da de umiddelbart forbindes med usund mad.


Med Tefal Actifry Family kan man lave sund og lækker frituremad.

Tefal Actifry Family er beviset på, at det ikke behøver at forholde sig sådan. Det er nemlig en frituregryde, der kan lave 1,5 kg pomfritter med bare en enkelt skefuld olie. Du får altså alle fordelene ved lækker og sprød friturestegt mad uden den dårlige samvittighed over at have spist usund mad.

Æggekoger – Simpelt og smart

En æggekoger forklarer næsten sig selv. Det er en maskine, der koger æg. Den gør det til gengæld hurtigst muligt og med det laveste mulige forbrug af vand og energi.

 
Denne æggekoger fra Severin er ekstremt billig.

Det bedste argument for en æggekoger er dog prisen. Med en pris på under 200 kroner er Severin EK 3051 et godt eksempel på dette. Til den ekstremt lave pris får du et smart design, LED-display og en alarm ved endt kogning. Kan du godt lide et æg til frokost, så bliver det ikke meget nemmere end med en æggekoger.

Ismaskiner – Hjemmelavede delikatesser

Afslutningsvis sætter vi fokus på en maskine, der med garanti vil vække begejstring i hjemmet, nemlig ismaskinen. Intet smager som bekendt bedre end hjemmelavet mad, og det gælder også is. Med en ismaskine kan du lave enhver tænkelig form for is hurtigt og nemt.


Denne ismaskine fra De'Longhi vil med garanti være populær.

Italienske De’Longhis II Gelataio ICK 5000 kan lave op til 700 g is i professionel kvalitet på 15-30 minutter. Den har nemlig en indbygget fryser, hvilket betyder, at du ikke behøver at nedfryse i god tid, men kan lave is med enhver tænkelig ingrediens, så snart det falder dig ind.

Et garanteret sommerhit.