FIFA 2v2 Cup til Copenhagen ROBOT

edbpriser.dk 27-04-2010 10:04

Under den kommende weekends store eSport event i København, Copenhagen Robot, har fifa.dk i samarbejde med SPILpriser.dk og Komplett.dk en 2v2 Cup i FIFA 10.

I spiller altså 2 mod 2, og det hold, der står tilbage som den endelige sejrherre til sidst, kan gå hjem med to splinternye PlayStation 3 konsoller.

Så er du god til FIFA og er din bedste ven, far, bror, onkel, kæreste, søster eller nabo lige så god som dig? Så har I nu muligheden for at prøve jeres evner af og se om I måske er det bedste makkerpar i det uoficielle DM i 2v2 FIFA.

Med den helt rigtige FIFA-ånd og et samarbejde, der får den gamle United duo York og Cole til at ligne lilleputspillere, kan I, når dagen er omme, stå med 1. præmien på en Playstation 3 til begge spillere på holdet og muligheden for at kalde jer det bedste 2v2 team i Danmark!

Konkurrencen bliver afholdt i Palads i hjertet af København lørdag d. 1. maj, kl 10.00, hvor der vil være plads til 40 hold, der fordeles fordeles efter først til mølle princippet!

Det koster 50 kr. at deltage pr. hold, som betales i døren.

Så tag fat i venner og familie og hiv gerne jeres egne cheerleaders med, for dette bliver en dag med stemning, jubelscener, glædesråb, highfives og kys og kram!

Vi glæder os til at se jer.

Læs mere på fifa.dk

Læs mere om Copenhagen Robot her.

Komplett.dk logo