Find den rigtige studiebærbar

edbpriser.dk 20-07-48556 22:20

En bærbar computer er ofte det vigtigste arbejdsredskab i skolen eller på studiet, så det er vigtigt, at du finder den maskine, som passer dig og din pengepung.

Vi har opstillet en række parametre, som vi synes er de vigtigste, når man skal vælge en ny studiebærbar, men vores oversigt kan samtidig nemt indstilles til at finde lige præcis den computer, som passer dig.

Studiebærbar på EDBpriser - valgte filtre
Her er vores valgte filter-indstillinger til at finde en god og billig studiebærbar.

Lang batteritid er vigtigt

Computerens batteri skal gerne kunne holde til både en skoledag og nogle lektier eller gruppearbejde bagefter.

Læs også: Så smart og flot kan den nye MacBooks OLED panel blive

Derfor har vi i vores oversigt sat batteritiden til at være mindst 8 timer, da du dermed er sikret, at computeren ikke begynder at hungre efter strøm lige over frokost.

Pas på med at vælge for stor skærm

Skærmstørrelsen er måske den sværeste faktor at beslutte sig for, da det altid er rart at have et flot og stort display, når man skal sidde og arbejde længe foran computeren.

Men en stor skærm betyder også en højere vægt på selve computeren, så med mindre transporten af din bærbare frem og tilbage til skolen skal være en del af din daglige træning, er det en god idé at prøve at begrænse sig lidt her.

Vi har sat skærmstørrelsen til maksimalt 14 tommer, for så er du rimelig sikker på, at den er handy at have med rundt og stadig god at arbejde på.

God studiebærbar til under 5.000 kroner

Prisen er altid en afgørende faktor, men selvom det ville være rart bare at kunne købe, hvad man har lyst til, er det en mulighed for de færreste studerende.

Og du kan nemt finde en god studiebærbar, der lever op til ovenstående krav, til under 5.000 kroner.


 

Se EDBprisers liste over gode og billige studiebærbare her


 

Indstil selv filtrene til at passe dig

EDBprisers valg til en studiebærbar giver omkring 50 computere at vælge mellem, og så er det bare at finde den rigtige.

Hvis du imidlertid har andre behov og muligheder, end dem vi har sat op i vores søgning, kan du nemt selv indstille vores mange filtre til at passe dig.

Studiebærbar på EDBpriser - vælg selv filtre
Du kan selv indstille mange flere parametre ved at vælge "Alle filtre".

Dermed får du det fulde udbytte af EDBprisers mange søgemuligheder ved hjælp af filtre.

Læs også: Se alle nyhederne i Windows 10 Anniversary Update

OBS: Husk at være opmærksom på hvilket styresystem - Windows, Mac OS eller Chrome - dit studiested kører med, og hvor fleksible de er i forhold til andre operativsystemer, inden du køber din nye studiebærbar.