Find en let og udholdende bærbar til skolestart

edbpriser.dk 02-02-45589 15:10

Ultrabooks er kendetegnet ved deres skarpt skårne design og lave vægt, og de er derfor idéelle at have med i skoletasken, der jo hurtigt kan blive fyldt op af tunge skolebøger.

Vi har udvalgt en samling, der fint kan klare en dags arbejde og samtidig ikke tilføjer for mange kilo til skoletasken.

Acer Aspire TimelineU M5 - den billigste

Acer Aspire TimelineU M5

Vægt: 2,3 kg
Batteri levetid: 8 timer
Pris: 4.500-5.800 kr.

Vi starter i den billige ende med denne 15,6 tommer store Ultrabook fra Acer, som giver temmelig god valuta for pengene.

Det er naturligvis ikke det ypperste af det ypperste, du får til den pris, men Acer Aspire TimelineU M5 kommer alligevel med en god stor skærm, Windows 8, Intel Core i5 processor, fint med RAM og en pænt stor harddisk på 500 GB.

Den eneste anke er nok den lidt højere vægt end de andre Ultrabooks her på siden.

Find bedste pris her

ASUS VivoBook S400CA - den Windows 8 optimerede

ASUS VivoBook S400CA

Vægt: 1,8 kg
Batteri levetid: 7 timer
Pris: 5.200-5.800 kr.

ASUS var blandt de første til at lave Ultrabooks og tilbyder lige nu mange forskellige udgaver i alle prisklasser, blandt andet denne VivoBook S400CA, som er i den billigere ende.

Vægten er kommet lidt ned, hvilket bl.a. skyldes den lidt mindre 14 tommer skærm, der er af Multi-Touch typen. Multi-Touch er en glimrende feature at have med for at få det fulde udbytte af Windows 8, der som bekendt er optimeret til berøring.

Herudover kan du vælge mellem 500 eller 750 GB harddisk og 4 eller 8 GB RAM, mens de alle kommer med den glimrende Core i5 processor.

Find bedste pris her

Lenovo ThinkPad X220 - den arbejdslystne

Lenovo ThinkPad X220

Vægt: 1,5 kg
Batteri levetid: 9,2 timer
Pris: 5.700-7.800 kr.

Lenovo ThinkPad X220 er sådan set ikke en decideret Ultrabook, selvom den lever op til konceptet med både lang batteritid og lav vægt. Og med mere end 9 timers arbejdstid er du i hvert fald sikret en computer, der holder til selv den længste skoledag.

Specifikationsmæssigt er Lenovo ThinkPad X220 nu også godt med, da den kommer med en 80, 160 eller 320 GB stor SSD harddisk og en hurtig Intel processor på mellem 2.1 og 2.6 GHz. SSD'en og Core i3 eller i5 processoren sørger tilsammen for en hurtig PC, der er en fryd at arbejde på.

Lenovo ThinkPad X220 kommer med det stadig yderst velfungerende Windows 7 og er en rigtig no-nonsense computer, der leverer varen.

Find bedste pris her

Apple MacBook Air - den flotteste

Apple MacBook Air

Vægt: 1,08 - 1,35 kg
Batteri levetid: 9 - 12 timer
Pris: 7.200-9.900 kr.

Med Apple MacBook Air får du både superflot design og en godt optimeret brugsoplevelse, der til stadighed begejstrer.

Du kan vælge mellem at få en MacBook Air på 11,6 eller 13,3 tommer, og derudover kan du vælge mellem en hurtig SSD harddisk på enten 128 eller 256 GB.

Uanset hvilken bestykning du vælger, vil du få en Ultrabook, der er let at have med overalt, og som både er en fryd at se på og en fornøjelse at arbejde på.

Find bedste pris her

Sony VAIO Pro SVP1321 - den letteste

Sony VAIO Pro SVP1321

Vægt: 940 g
Batteri levetid: 7 - 8 timer
Pris: 7.400 - 10.800 kr.

Med sin imponerende kampvægt på kun 940 g er Sony VAIO Pro SVP1321 en af de letteste Ultrabooks på markedet. Vægten er kommet helt derned pga. Sonys succesfulde arbejde med envejs-kulfibermateriale, der er 47% lettere og 25% stærkere end aluminium.

Sony VAIO Pro SVP1321 kan endvidere prale af en lysstærk Full HD TRILUMINOS-skærm, baggrundsbelyst tastatur, 128 GB SSD harddisk og en Core i5 eller i7 processor.

Sony VAIO Pro SVP1321 vil ikke skuffe selv den mest krævende bruger.

Find bedste pris her

Lenovo IdeaPad Yoga 11s - den fleksible

Lenovo IdeaPad Yoga 11s

Vægt: 1,4 kg
Batteri levetid: 6 timer
Pris: 9.000 - 9.900 kr.

Lenovo IdeaPad Yoga 11s er på mange måder det ultimative moderne arbejdsredskab. Skærmen kan nemlig foldes hele vejen omkring PC'en, så den kan fungere som en tablet, og du kan have den stående i ikke mindre end fire forskellige positioner.

Skærmen er en handy størrelse på 11,6 tommer, harddisken er af SSD typen og fås i 128 og 256 GB, og så kan du vælge mellem en Core i5 og en Core i7 processor.

Lenovo IdeaPad Yoga 11s skal nok vække opsigt helt af sig selv i kraft af sin yderst fleksible rygrad, men hvis ikke det er nok, kan du også vælge at få den i flot klementin-orange farve.

Find bedste pris her

HP Spectre XT Pro - den elegante

HP Spectre XT Pro

Vægt: 1,4 kg
Batteri levetid: 8 timer
Pris: 7.000 - 11.900 kr.

HP har med deres Spectre XT Pro begået en Ultrabook, der vil gøre sig lige godt i klasseværelset og på den lokale café.

Spectre XT Pro er lavet i børstet aluminium både udenpå og omkring tastaturet, og der er i det hele taget kælet for detaljerne i designet, som både er flot at se på og rart at røre ved - en fuldendt Ultrabook.

HP Spectre XT Pro kommer med Windows 7, 128 eller 256 GB SSD harddisk, Core i5 eller i7 processor, 4 GB RAM og en skærm på 13,3 tommer.

Find bedste pris her

Lenovo ThinkPad X1 Carbon - den maskuline

Lenovo ThinkPad X1 Carbon

Vægt: 1,3 - 1,5 kg
Batteri levetid: 8,2 timer
Pris: 13.000 - 19.000 kr.

Hvis penge ikke er noget problem for dig, eller du bare vil have noget af det bedste, som markedet kan byde på, så er Lenovos X1 kulfiber Ultrabook et rigtigt godt bud.

Det er en superflot og meget maskulin maskine, som kommer med en stærk Intel Core processor, 14" skærm (med eller uden Multi-Touch funktion), lynhurtig SSD hukommelse og masser af RAM.

Med andre ord kan den klare enhver opgave, du måtte kræve af den og mere til.

Find bedste pris her