Fire nye WD My Cloud NAS'er til professionelle og små virksomheder

edbpriser.dk 27-02-2015 10:10

WD My Cloud Expert og WD My Cloud Business er de to serier, der bliver opdateret med NAS serverne EX2100 og EX4100 fra Expert serien og DL2100 og DL4100 fra Business serien.

De nye NAS-løsninger tilbyder, ifølge Western Digital, høj ydeevne og smarte funktioner, der er designet til kreative, prosumers og mindre virksomheder.

My Cloud Expert henvender sig til fotografer, filmfolk, grafiske designere og andre kreative professionelle, som har brug for at arbejde med stadig større filer som RAW-billeder og 4K-video.

Motoren i serien drives af den nyeste dual-core Marvell Armada processor, som giver høj hastighed og håndterer HD streaming uden problemer med op til 24 TB lagerkapacitet.

Læs også: Stortest: NAS-servere fra Synology, Qnap og Asustor

Serien gør det let at gemme, dele, streame og håndtere store mængder digital data sikkert.

WD My Cloud Expert EX4100

My Cloud Business er designet til at levere den pålidelighed, sikkerhed og skalerbarhed, som mindre virksomheder har brug for.

Løsingen giver virksomheder mulighed for at centralisere og beskytte deres data, samtidig med at medarbejderne har sikker adgang til samme data alle steder fra.

Motoren drives af Intel Atom dual-core processorer og kan fås med en lagerkapacitet på op til 24 TB.

Begge serier har My Cloud OS og WD Red Drives indbygget i de personlige skyer.

WD My Cloud Business DL4100

Adgang fra mobil og tablet
Med app'en WD My Cloud kan man få adgang til My Cloud NAS serverne fra både mobil og tablet.

Uanset hvor man er, kan man nemt se billeder, streame video samt dele, gemme og administrere filer på deres iOS og Android enheder.

Den mobile app integrerer også med større eksterne cloud-tjenester, så man for eksempel kan overføre filer fra Dropbox, OneDrive og Google Drive.

Flere funktioner - My Cloud Expert & Business:
• Digital underholdningshub: My Cloud Expert & Business kan også tjene som en digital underholdningshub, som giver problemfri streaming af film og musik til alle spillekonsoller, smart TV og WD TV, der understøtter DLNA eller UpnP.

Sikkerhed & backup: My Cloud Expert & Business kan bruges til at sikkerhedskopiere data fra computeren med WD SmartWare Pro eller Time Machine.

Læs også: Super NAS til både hjemmet og firmaet - anmeldelse af QNAP TS-653 Pro-8G

My Cloud Expert & Business kan også tage backups af sig selv enten til en anden My Cloud eller til en cloud-tjeneste som fx Amazon S3 eller ElephantDrive.

Kompatibilitet: My Cloud Expert & Business er kompatible med Windows 8, Windows 8.1, Windows 7, Windows Vista, Windows XP, Mac OS X Yosemite, Mavericks, Mountain Lion, Lion og DLNA/ UPnP aktiverede enheder. 

De fire nye NAS servere begynder at lande i butikkerne fra den 1. marts.