Flade højttalere til stuealteret

edbpriser.dk 22-09-2011 12:15

Denne artikel bringes i samarbejde med Recordere.dk

Med et design i højglans sort passer den til de fleste sorte fladskærme, og så er Millenia LP kun 4,4 cm dyb – incl. vægbeslaget!

Paradigms højttalere leverer ifølge importøren varen med en betagende nøjagtighed. De har et veldefineret rummeligt lydbillede med en betagende evne til at placere instrumenter og effekter præcist. Man betages af deres særegene harmoni og spændende dynamik, fortæller importøren Interceptor Audio.

Kender du ikke Paradigm, så er det en fejl. De laver højttalere i alle prisklasser, og er blevet kendt som mærket der giver værdi for pengene (bang for the buck). Alene de sidste 10 år har Paradigm høstet intet mindre end 300 anerkendende priser!

De fremstiller stort set alting selv: højttalerenheder, delfiltre, elektronik, forstærkere, plasticdele og kabinetter - ja selv værktøjer, produktions- og udviklingsudstyr - alt sammen for at sikre den højeste mulige præcision og kvalitet.

Det er muligt at kombinere Millenia LP modellerne med andre højttalere fra Paradigms Millenia serie, hvis der ønskes et komplet surroundsystem.

Millenia LP levers i højglans sort. Vægbeslag medfølger.

De koster kr. 4.490,- per stk.


Læs mange flere nyheder hos Recordere.dk