Fleksible hovedtelefoner med udskiftelige forstærkere

edbpriser.dk 01-10-48022 06:43

Ozone TriFX er et ret specielt sæt in-ear hovedtelefoner, der er beregnet til både musik og gaming.

Det er ellers typisk to meget forskellige lyd-oplevelser at kræve af et in-ear headset, men Ozone mener, at de opnår det bedste af begge verdener ved at tilføje udskiftelige EQ forstærkere til hovedtelefonerne, der passer til de forskellige brugsscenarier.

Tre sæt EQ forstærkere

Med i pakken med TriFX headsettet er der således tre forstærker sæt kaldet Ultra Bass, der forstærker spillydene fra mobil og tablet, Pure Mids til den gode musikoplevelse og High Pitch, der giver fuld styrke til in-game lydeffekterne.

Læs også: De fedeste produkter fra CES

Ozone TriFX EQ forstærkere

EQ forstærkerne udskiftes ved at skrue dem af og på ørepropperne, som du kan se i videoen herunder.

Dermed skulle man være dækket godt ind med TriFX, men spørgsmålet er selvfølgelig, om de kan give god nok bas-bund til både musik og spil, når de trods alt blot er ørepropper og ikke et fuldblods sæt hovedtelefoner.

Ozone TriFX er dog under alle omstændigheder meget alsidige, så hvis lyden er lige så god som fleksibiliteten, er de måske værd at overveje.

Læs også: Se de mest tossede tech-produkter fra CES 2016

Ozone TriFX headset

Pris og tilgængelighed

TriFX headsettet kommer i handlen sidst i februar til en vejledende pris på €30 eller omkring 250 danske kroner.