Flip cover med e-ink display

edbpriser.dk 02-05-48042 01:40

Microsoft er under den nye CEO Satya Nadella i gang med at omstrukturere deres udviklingsafdeling, som gennem tiden har fundet på mange gode idéer, der dog alt for sjældent har fundet vej ud i endelige produkter.

Et af de mere berømte eksempler på Microsofts manglende evne til at føre gode idéer ud i livet er, da den prominente forsker og A.M. Turing Award vinder, Jim Gray, designede et af de første moderne digitale kortlægningsprogrammer i slutningen af 1990'erne.

Bill Gates fremviste godt nok Grays TerraServer på en konference i 1998 til stor applaus fra publikum, men derefter blev der ikke gjort meget ved teknologien.

Læs også: Stærk kamera-mobil med ekstra skærm

Først da Google Maps dukkede op i 2005, beordrede Gates sit firma til at bygge deres egen version på 100 dage.

Det vil Nadella lave om på, og Microsofts udviklingsafdeling er derfor kommet tættere på de afdelinger, der laver produkter i virksomheden.

Lumia flip cover med flere funktioner

Det første produkt fra denne nye organisering kunne meget vel blive et flip cover til Microsofts Lumia smartphones, der kan en del mere end bare at beskytte skærmen.

Det nye cover har nemlig en e-ink skærm, der altid vil være tændt og fungere som en ekstra skærm, der kan vise en masse forskellig information.

Windows Phone Lumia Flip Cover funktioner
Der er mange brugs-scenarier for Microsofts Lumia Flip Cover.

Notifikationer, e-billetter, kalender, oplysninger fra Cortana assistenten og eget indhold er blot nogle af de ting, som man kan bruge den ekstra skærm til, og idet skærmen er af e-ink typen, er den jo også ideel at bruge som e-bogs læser.

Og som om det ikke var nok, så vil Microsofts udviklingsafdeling også indbygge touch-input teknologi i skærmen, så den tillige kan bruges som et større QWERTY tastatur.

Læs også: Samsung ansat fortæller alt om Galaxy S7 og S7 Edge

Der er ikke angivet en tidslinje for Microsofts Lumia flip cover, men det ville nok være meget smart for Windows-giganten at få produktet ud, inden en af de andre mobilproducenter laver deres egen version, nu hvor nyheden er ude.


Kilder: Bloomberg og Slashgear