Flotte AAA-mobiler fra Samsung på vej

edbpriser.dk 20-04-47023 09:43

I første omgang er det Samsung Galaxy A3 og Galaxy A5, som kommer på de danske forhandleres hylder indenfor de nærmeste dage, og lidt senere på året får de så selskab af Galaxy A7.

Samsung Galaxy A3 og A5 er de hidtil tyndeste smartphones fra den sydkoreanske producent, og de fremstår samtidig meget stilrene i deres metalramme og de fire tilgængelige farver: Pearl White, Midnight Black, Platinum Silver og Champagne Gold.

Samsung Galaxy A er designet til de yngre brugere

På de nye Galaxy A mobiler er den sociale interaktion i fokus, hvor især mulighederne for at tage gode selfies og dele dem er puttet i højsædet.

Læs også: Lumia 435 og 532 er de hidtil billigste Windows Phone mobiler

"Ultra Wide Shot" og "Auto Selfie Mode" er et par funktioner, der gør det ekstra nemt at fange de vigtige øjeblikke, som så straks kan deles med vennerne.

Samsung Galaxy A5 i Platinum Silver udgaven
Samsung Galaxy A5 i Platinum Silver udgaven.

Flotte smartphones til rimelige priser

Samsung Galaxy A3 kommer med en 4,5 tommer skærm og en prislap på 2.500 kroner uden abonnement.

For Samsung Galaxy A5 skal man af med 3.300 kroner, men så er skærmen også lige vokset til 5 tommer.

Læs også: Googles modul-mobil kommer! - i Puerto Rico...

Prisen på Samsung Galaxy A7 er ikke fastlagt endnu, men det er skærmstørrelsen på 5,5 tommer til gengæld.