Første trailer til "Assassin's Creed III" og covers frigivet

edbpriser.dk 02-03-2012 16:11

Der har været meget spekulation omkring "Assassin's Creed III", som står til at udkomme den 31. oktober i år. Men dem, der har sat deres penge på den amerikanske uafhængighedskrig, har hermed fået håneretten på deres side.

Den nys frigivne trailer og ditto covers viser nemlig, at spillet kommer til at foregå i denne periode i amerikansk historie, og der er dermed lagt op til missioner på sneklædte slagmarker midt i krigens kaos.

Om det så igen betyder mindre stealth og mere frenetisk action, vil tiden vise, men hovedpersonens adrætte færden rundt i træerne efterfulgt af de imponerende cinematiske snigmord giver indtryk af, at Ubisoft fint har fået videreført "Assassin's Creed"-gameplayet til det nye kapitel i sagaen.

Den nye hovedperson hedder Ratohnhaké:ton og er af indiansk og engelsk afstamning, hvilket forklarer hans forkærlighed for tomahawk'en som foretrukkent våben.

Nyd den flotte trailer herunder.

Assassin's Creed III Xbox 360 cover