Fremtidens fladskærme fra Samsung

edbpriser.dk 01-10-47409 11:53

Ved et event i Hong Kong har Samsung vist, hvor langt de er kommet med indlejret OLED-teknologi i fladskærme, rapporterer Engadget.

De to skærme er godt nok beregnet til at fungere som reklamesøjler i butikker, hoteller og lignende, men det er nu stadig interessant at se, hvad der kan lade sig gøre i dag.

Store fremtidsplaner

Samsungs fremtidsplaner går ud på at integrere Intels RealSense 3D-teknologi med spejludgaven af deres OLED skærm, så den kan bruges som et virtuelt prøverum, hvor man vil kunne se, hvordan smykker, tøj og sko klæder en, inden man køber.

Samsung spejl-OLED fladskærm

Den gennemsigtige OLED skærm skal også have RealSense teknologi indbygget, men her skal det mere bruges til at gøre reklamerne interaktive.

Læs også: LG OLED TV på under 1 mm

Begge skærme er blevet meget skarpere, klarere, med bedre kontrast og hurtigere responstider end de LCD skærme, der er på markedet i dag, hævder Samsung, så måske varer det alligevel ikke så længe, før vi får dem at se i butikkerne.