Fremtidens hjem er smart

edbpriser.dk 23-01-46106 17:40

Du skal på en forlænget weekendtur og skriver i en sms til LG’s HomeChat, at du vil være væk i et par dage. Dit køleskab spørger, om den skal gå i strømsparetilstand, mens du er væk, din støvsuger gør rent lige før du kommer hjem igen, og din opvaskemaskine starter et program, dagen før du er hjemme.

Det lyder umiddelbart som noget, Hollywood har fundet på, men ifølge LG er det den nære fremtid. LG vil nemlig samle alle dine ”smarte” hvidevarer i en enkelt app, der med teknologien Natural Language Processing (NLP) gør det muligt at chatte med ens hvidevarer.

HomeChat gør kommunikationen mulig

LG’s HomeChat vil kunne forstå simple beskeder, såsom ”jeg tager på ferie i 3 dage” og efterfølgende finde ud af, hvad den naturlige reaktion fra dine hvidevarer bør være. Du behøver altså ikke engang at programmere din vaskemaskine til at være færdig på et bestemt tidspunkt - det regner den selv ud.

Læs også: Her er hvad du skal huske på, når du tegner dit nye køkken

Man kan endda kommunikere direkte med et af apparaterne og for eksempel spørge robotstøvsugeren, hvornår den sidst gjorde rent, eller spørge ovnen om hjælp med opskrifter til aftensmaden.

Køleskabet kan også være behjælpelig over chatten
Køleskabet kan også være behjælpelig over chatten.

LG har udviklet HomeChat i samarbejde med Line, der er en instant message app i stil med Facebooks Messenger og Googles Hangout.

HomeChat er indtil videre kun udviklet til koreansk og engelsk, men i løbet af 2014 vil andre sprog blive tilført, og forhåbentlig er dansk blandt disse.

Samsung holder sig heller ikke tilbage

Samsung har også lanceret deres bud på fremtidens hjem – Smart Home. Her er det også meningen, at samtlige Samsung produkter skal integreres i et system, og at det endda vil være muligt at streame fra de enheder, der har et kamera.

Læs også: Samsung annoncerer fremtidens vaskemaskine

Det ser altså ud til, at mobiltelefonen bliver endnu mere integreret med de elektroniske apparater, og at fremtidens hjem vil være et smart hjem, du endda kan chatte med på farten.