Friday the 13th. - Extended cut (2009)

edbpriser.dk 20-09-41678 03:50

Det skorter ikke på sequels, prequels, reboots og ikke mindst  remakes af film fra horrorgenrens skattekiste. Turen er nu kommet til at lade den tavse dræber Jason Voorhees slagte løs igen. Det er den tyske instruktør Marcus Nispel - der også stod bag opdateringen af Tobe Hoopers mesterværk ”Motorsavsmassakren” fra 1973 - som står for genoplivningen. Det har affødt en solid klassisk slasher.

Det hele startede som bekendt med Sean S. Cunninghams ”Fredag den 13.” i 1980. Siden har franchisen affødt hele 10 efterfølgere, senest den farverige ”Freddy vs. Jason” fra 2003 - og nu altså et reboot, som groft sagt gaber over seriens første tre film. Der åbnes med hele to prologer, først skitseres Jasons baggrundshistorie og hernæst klares de første nedslagtninger. Fundamentet til en tur efter alle slasher-genrens regler er lagt på snorlige, men heldigvis også blodige skinner.