Gamingbærbar skyder tastaturet frem

Rasmus Elm Rasmussen - 12-04-2019 14:36

Den nye Predator Helios 700 fra Acer har et særligt tastatur, der skydes frem så udluftningen i den superkraftige computer maksimeres

Acer holdt det helt store lanceringsevent i New York i går, hvor stort hele årets line up af computere og tilbehør blev præsenteret.

Her iblandt var en god stak gamergrej.

Blandt de meste bemærkelsesværdige produkter var den nye Predator Helios 700, som byder på et unikt HyperDrift-tastatur, der kan skydes frem. Det hjælper til at maksimere luftstrømmen og holder systemet køligt og stille.

Predator Helios 700 drives af en Nvidia GeForce RTXt 2080-GPU, 9. generation Intel Core i9-processor og op til 64GB DDR4-hukommelse. Den er velegnet til krævende databehandling takket været pc’ens kraftige hardware og ydeevne, som kan klare selv den tunge gaming, streaming samt billed- og videoredigering.


Læs mere...