Gennemsigtig kunstig muskel spiller Grieg

edbpriser.dk 30-08-2013 13:42

Harvards specialister i materiale-udvikling viser i en ny video, hvad der kan lade sig gøre med elektrisk ledet iontransport, skriver The Verge.

Højttaleren, som egentlig er forstadiet til en kunstigt udviklet muskel, består af to lag saltvands-gelé med en tynd gummi membran imellem sig. Ved at sende strøm gennem geléen får forskerne membranen til at trække sig sammen og vibrere.

På den måde kan de frembringe enhver frekvens i det hørbare spektrum og afspille den musik, som man kan høre i videoklippet nederst på siden (musikken begynder ved 1:18).

Bløde maskiner åbner et væld af muligheder

Mulighederne er mange med disse bløde maskiner, som de bliver kaldt indenfor biologien.

Fremtidsudsigterne byder på gennemsigtige højttaler systemer til hjemmebiografen og stuen. Aktiv støj-reduktion på vinduerne ud mod gaden. Og på lidt længere sigt som en berøringsfølsom haptisk overflade på smartphones.

På meget længere sigt håber forskerne at kunne bruge disse bløde maskiner på mennesket i form af kunstige muskler eller hud, idet måden at transportere signaler på er den samme i geléen som i den menneskelige krop.

Fagre nye verden...