Gigantisk 43" 4K skærm fra Philips

edbpriser.dk 02-05-2016 09:43

MMD, firmaet bag Philips-skærme, har præsenteret et nyt produkt i serien af Philips 4K Ultra HD-skærme.

Den nye kæmpeskærm er med 43 tommer den hidtil største i serien, og den leverer samme fantastiske 4K UHD-oplevelse, detaljer og præcision som sine forgængere.

Den ekstra store skærm giver mere plads at arbejde på end nogensinde før, og MultiView 4K-støtte gør det muligt at streame input fra fire forskellige kilder på samme tid, uden at det går ud over følelsen af plads på skrivebordet, som en skærm af denne størrelse giver.

Firdobbelt klarhed og ekstra produktivitet

Den nye BDM4350UC Philips-skærm bruger højtydende paneler til at levere et UltraClear, 4K UHD-billede på 3840 x 2160 pixels, hvilket er fire gange så meget som Full HD-opløsning og dermed fire gange mere klarhed.

• UltraClear 4K UHD-opløsning giver større præcision og skarpere detaljer

• MultiView 4K muliggør brug af fire systemer på én skærm

Læs også: 5K skærm til fagfolk

Professionelle brugere af CAD software har mulighed for at zoome ind på fine detaljer i indviklede mønstre. Ved geologiske undersøgelser bliver de videnskabelige billeder præsenteret med større klarhed end nogensinde.

Philips BDM4350UC

Finansielle eksperter, der samler data i store, komplekse regneark, kan bevare overblikket uden at skulle tyde mini-celler. Og kreative fagfolk vil helt sikkert også sætte pris på de ultrafine detaljer og den generøse skærmplads, som den nye Philips-skærm tilbyder.

MultiView-teknologi til 4K

Med 43" 4K UHD-skærmplads til rådighed er der masser af plads til at arbejde i flere vinduer og programmer side-by-side.

MultiView-funktionen giver brugerne mulighed for at streame input fra op til fire systemer og vise fire Full HD-vinduer på skærmen på én gang. Skærmen er derfor ideel, hvis oplysninger fra flere kilder skal ses og behandles samtidig.

Picture-by-Picture (PBP) funktionen giver en godt overblik over data i kontrolcentre som for eksempel overvågning af trafik og vejr, flyveledelse og anlægssikkerhed. Det er muligt at overvåge streaming fra fire kameraer fra forskellige kilder på én og samme skærm.

På kontoret vil man for eksempel kunne se indhold fra fire notesbøger, hvilket betyder større lethed og produktivitet under møder, fordi man kan diskutere input fra flere kilder.

Læs også: 7 sikre råd før du køber ny skærm

Andre foretrækker måske at kombinere arbejde med fornøjelse - med Picture-in-Picture-funktion (PiP), som understøtter to enheder, kan brugerne holde styr på for eksempel en live fodboldkamp fra en TV-modtagerboks, mens de arbejder på PC'en.

Ekstra mange muligheder for tilslutning

Den nye 43" 4K Ultra HD-skærm er udviklet med en række tilslutningsmuligheder, herunder HDMI, DisplayPort og MHL til streaming fra mobile enheder (mens enheden oplades på samme tid), så der er frit valg mellem arbejds- og fritidsbrug.

Philips BDM4350UC bagside

Super-speed USB 3.0 (ved 5,0 Gbit/s er overførselshastigheden ca. 10 gange hurtigere end USB 2.0) giver brugerne mulighed for at opleve deres indhold i 4K Ultra HD-opløsning på 43"-skærmen ved 60 Hz.

Pris og tilgængelighed

Den nye Philips 43" BDM4350UC-skærm er i butikkerne nu til en vejledende pris på 5.990 kroner.