Google Android VR skal konkurrere med Oculus og Samsung Gear VR

edbpriser.dk 29-08-48074 17:00

Google har leget lidt med virtual reality i form af pap-headsettet Cardboard, som er et billigt alternativ til de dyrere headsets fra Oculus, HTC og Valve samt Samsungs Gear VR headset.

Læs også: Microsoft har vilde planer med HoloLens - se video

Men nu har Financial Times fået et tip om, at Google arbejder på et mere seriøst Android VR headset, der skal være en direkte konkurrent til de fuldbyrdede og teknologisk avancerede virtual reality headsets.

Google bygger virtual reality ind i Android systemet

En af de største forhindringer med virtual reality er den forsinkelse, der er, fra brugeren bevæger hovedet, til VR headsettet reagerer.

For at få en realistisk og overbevisende oplevelse skal den forsinkelse være så lille som muligt og helst ikke mærkbar for brugeren, og derfor har for eksempel Samsungs Gear VR også sine egne bevægelsessensorer indbygget, så det ikke er den tilhørende smartphones processor, der skal bruge kræfter på de udregninger.

Google går måske skridtet videre, da Financial Times' kilder fortæller, at søge-giganten vil bygge virtual reality egenskaber direkte ind i Android styresystemet for at imødegå disse forsinkelser.

Læs også: Samsung fokuserer på virtual reality med Galaxy S7

Der er højst sandsynligt et godt stykke tid til, at vi ser Android VR headsettet i butikkerne, men det er muligt, at de vil fortælle noget om det, når de afslører den næste generation af Nexus mobiler på deres I/O udvikler konference i maj.


Via: SlashGear