Google bruger millioner på at beskytte kabler mod hajer

edbpriser.dk 12-02-46588 01:53

Ja, det var nok ikke lige en overskrift, man havde ventet at se i dag, men det er ikke desto mindre virkelighed for søge-giganten, skriver Network World.

Ifølge Dan Belcher, som er Product Manager hos Googles cloud team, er firmaet godt i gang med at beskytte fiberkablerne under Stillehavet med et kevlar-lignende materiale, fordi hajerne af en eller anden grund bliver tiltrukket af dem og bider i dem, som der er et eksempel på i videoen herunder.

Læs også: Gør din Android mere spændende: Her er syv gode "launchers"

En mulig teori om, hvorfor hajerne bider i Googles kabler, er, at kablerne udsender et elektrisk felt, som narrer hajerne til at tro, at de nærmer sig en skadet fisk, som de kan æde.

Dyr ekstraudgift for Google

Hvor meget den ekstra beskyttelse af kablerne løber op i for Google vides ikke, men i betragtning af at kevlar eller et lignende materiale ikke er helt billigt, og at det er mange tusinde kilometer kabel, der skal beskyttes, må regningen løbe op i adskillige millioner dollars.

Men Google har nok råd til det, og verdens søgninger skal jo sikres.

Læs også: 5,9 tommer Nexus phablet på vej


Via Übergizmo