Google har skabt håndfri betaling

edbpriser.dk 07-07-48140 11:23

Betalinger med mobiltelefonen fortsætter med at vokse, og nu har Google fundet på en ny smart løsning kaldet Hands Free, som bliver testet i samarbejde med McDonald's og udvalgte forretninger i South Bay området i Californien lige nu.

Konceptet lever fuldstændig op til sit navn: Når du står ved kassen, siger du bare, at du vil betale med Google. Herefter giver du dine initialer til ekspedienten, som verificerer din identitet ud fra det billede, du har tilknyttet applikationen.

Og så har du betalt med det kreditkort, du har tilknyttet, og får en kvittering sendt til mobilen.

Læs også: Nu kommer Visa-kortet ind i uret

Dermed kan du have favnen fuld af unger eller varer og klare betalingen uden besvær.

Google Hands Free har styr på sikkerheden

Google Hands Free applikationen bruger Bluetooth, WiFi og geo-lokationsteknologi på din mobil til at tjekke, at du er i nærheden af en deltagende forretning, så du kan bruge tjenesten.

Butikken får dog ikke adgang til dit fulde kortnummer, og Google holder løbende øje med dine transaktioner og vil informere dig, hvis der er mistænkelig aktivitet.

Google Hands Free applikationen på iPhone

I enkelte butikker kører Google også forsøg med ansigtsgenkendelse via et kamera i butikken, som automatisk identificerer dig og lader dig betale med Hands Free.

Google lover i den forbindelse, at hverken billeder eller data fra butikskameraet bliver slettet med det samme, er utilgængeligt for de ansatte i butikken og heller ikke bliver sendt eller gemt på Googles servere.

Læs også: To simple tricks: Sådan undgår du at blive ramt af ny farlig Android-sms

Google har sendt Hands Free applikationen ud til både Android (4.2 eller senere) og iOS (iPhone 4s eller nyere), hvis du lige er på vej til Los Angeles og vil prøve Googles nye betalingsmåde.


Kilde: Android Central