Google Home kan købes i Danmark om to uger

Redaktionen - 09-10-2018 11:35

Nu er der godt nyt til de danskere, der har set frem til lanceringen af Google Home og Google Home Mini i Danmark. De to stemmestyrede smart-højtalere, som forstår og svarer på dansk, vil være tilgængelige i Googles egen webshop og hos Elgiganten fra den 24. oktober med mulighed for at forudbestille allerede fra i dag

Tidligere på året blev Googles stemmestyrede, digitale hjælper, Google Assistent, lanceret på dansk til Android og iOS. Og fra den 24. oktober kan samme assistent tilgås gennem de to stemmestyrede smart-højtalere Google Home og Google Home Mini.

Google Home Mini er en lille hjælper, primært designet til stemmestyring, der passer ind overalt i boligen, mens dens større Google Home også kan levere god lyd til musik og film.

Med hjælp fra Google Assistent åbner Google Home for internettets muligheder, uden at brugeren behøver at taste eller swipe på en skærm. Søg på nettet, tjek kalenderen, få trafikinformation og rutevejledning, tænd og sluk lyset, sæt påmindelser og afspil musik ved hjælp af stemmen. Dermed kan opmærksomheden bruges på noget mere vigtigt – som for eksempel at bruge tiden sammen med venner og familie.


Læs mere...