Google-kaos i sidste uge: Nu kender vi årsagen

Natasja Broström - 22-12-2020 12:55

For en uge side gik flere af Googles tjenester ned. Tech-giganten har nu oplyst årsagen til nedbruddet: En fejl i bruger-ID-systemet

Brugere over hele kloden kunne i sidste uge hverken åbne deres Gmail-klient eller bruge videotjenesten YouTube. Blandt andet også i Danmark. 

I over en time blev brugere mødt med beskeder om serverfejl. Nu har Google afsløret, hvad der udløste det globale nedbrud i firmaets tjenester.

”Verificering af legitimationsoplysninger og opslag i konto-metadata for alle Google-brugeres konti fejlede”. Sådan lyder forklaringen fra Google i en officiel meddelelse.

I praksis betød det, at brugerne var lukket ude af Googles tjenester. Problemet begyndte for danske brugere omkring 12.30, rapporterede sitet Downdetector.dk. På under en time havde 10.000 brugere meldt om fejl.


Læs mere...